Vi udvikler fremtidens undervisningslokaler
Fremtidens undervisningslokaler skal være fleksible, multianvendelige, tage udgangspunkt i fremtidens teknologi – og ikke mindst skal de gå hånd i hånd med skolens pædagogiske strategier.
Hvordan ved vi det? Fordi vi altid spørger dem, der bruger lokalerne. De ved, hvad de har brug for, og sammen former vi fremtiden. Gennem møder, workshops og løbende dialog bidrager vi med arkitektoniske og tekniske løsninger, der møder brugernes behov og løfter den samlede løsning til et højere niveau. Og vi sikrer, at projektet rent faktisk bliver en fysisk afspejling af det byggeprogram, som de involverede har lagt viden og sjæl i.
I byggeperioden er vi garanten for en tæt styring og opfølgning – såvel byggefagligt, tidsmæssigt som økonomisk.