Vesterkæret Skole - Ny samlingssal, Aalborg

Vesterkærets Skole, Aalborg

Bygherre

Aalborg Kommune

Totalrådgiver

Kærsgaard & Andersen A/S

Periode

2016-2017

Opgavens omfang

Totalrådgivning ved opførelse af ny samlingssal

Rådgivningens omfang

Totalrådgivning

VIL DU VIDE MERE?

Jakob Thiel

Tegnestueleder, bygningskonstruktør

Master i Bygherrerådgivning

Nils Pagh Andreasen

Kreativ leder, Partner, Arkitekt MAA​

​Vesterkærets Skole - ny samlingssal

Vesterkæret Skole har længe haft et stort behov for på den ene side at kunne samle alle elever, samt få en langt højere grad af fleksibilitet og udnyttelse af de eksisterende gymnastiksale. Derfor blev KAAI valgt som totalrådgiver fra ide til færdigt byggeri af en ny samlingssal som kunne opfylde skolens behov.

Den nye samlingssal skaber fleksibilitet og ekstra volumen ved at knytte de to eksisterende sale samme med en ny forbindelsesskabende samlingssal.

Samlingssalen forholder sig til de eksisterende bygningers fine proportioner ved at arbejde med saddeltaget på en ny måde - således skabes der et interessant og varieret rumligt og facademæssigt forløb.

Vinduespartierne, som åbner op mod skolegården, er ligeledes udformet på en måde, der relaterer sig til de eksisterende bygninger. Her er der placeret en mindre karnap, som indeholder et vindfang.

De eksisterende bygninger fremstår i tegl. Den nye bygning tænkes ligeledes i et smukt patinerende

naturmateriale - træ. Dette udføres som varmebehandlet træ, som over tid patinerer i mange fine grå nuancer, og kræver minimalt vedligehold.

Træ som materialitet går igen i interiøret - hvilket bidrager til en varm og venlig stemning i rummet. Troldtekt som delvis vægbeklædning er med til at understøtte ønsket om gode lydmæssige forhold i salen.

Tegl som materialitet vil fortsat være gennemgående, hvor tidligere ydervæg bliver til indervæg i den nye samlingssal.

Samlingssalen er udført med naturlig ventilation - rummets udformning er optimal i forhold til at skabe den nødvendige luftcirkulation som sammen med strålevarmen fra loftet giver et ideelt indeklima til varieret brug.

Kastetvej 21a, Aalborg |   Søren Frichs Vej 38c 2.sal, Åbyhøj   |   Strandvænget 25, København Ø.   |   Tlf.: 70 27 11 31