SBH Huse, Gandrup & Vester Hassing

Bygherre:

Sundby Hvorup Boligselskab

Totalrådgiver

Kærsgaard & Andersen A/S

Periode:

2016 - 2017


Opgavens omfang:

20 nybyggede almene boliger i Gandrup & Vester Hassing.

Rådgivningens omfang:

Totalrådgivning - Fra første skitse til færdigt byggeri.

​​VIL DU VIDE MERE?

Niels Andersen

Projektchef, Partner

Nils Pagh Andreasen

Kreativ leder, Partner, Arkitekt MAA

20 nye almene boliger i Gandrup & Vester Hassing

Med sin attraktive placering i Vester Hassing & Gandrup på kanten af byerne med kort afstand til handel, natur & byliv sætter de 20 nye boliger en høj standard inden for almen boligbyggeri i oplandsbyerne.

Da Sundby-Hvorup Boligselskab ønskede at opføre en ny moderne tæt-lav bebyggelse på to grunde i hhv. Gandrup og Vester Hassing nær Aalborg, blev KAAI valgt til at udføre skitseforslag for boligerne. Senere vandt KAAI totalrådgiverkonkurencen om projektering og udførelse af projektet.

De to grunde i Gandrup og Vester Hassing ligger begge i et naturskønt landsbymiljø, og er derfor et oplagt sted at opføre nye funktionelle familieboliger som udvidelse af et allerede attraktivt miljø.

Kærsgaard & Andersen har derfor udviklet to forskellige boligtyper på hhv. 110m2 og 92m2. Moderne boliger der opfylder alle krav til en funktionel familiebolig, og arkitektonisk udformet til at skabe et velfungerende boligkvarter, tilpasset landsbymiljøet med et moderne udtryk.

​​

Boligerne får gennemlyste køkken/alrum og stue, samt bryggers og velindrettede værelser. Husene bliver opført i mursten og med ståltag, samt vinduer og døre i natur anodiseret aluminium der tilsammen skaber et spændende arkitektonisk udtryk. Til hver bolig vil der være en lille have samt carport med sammenhængende udhus.

De første boliger i Vester Hassing er allerede færdige og boligerne i Gandrup følger trop ultimo 2017. Begge projekter er fuldt udlejet inden færdiggørelsen.