Et hus i skoven, Hammer Bakker

Bygherre:

Privat bygherre


Totalrådgiver:

Kærsgaard & Andersen A/S

Underrådgiver

Pia Santesson

Periode:

2013-2015

​​

Opgavens omfang:

Nyopførsel af bolig i idylliske omgivelser midt i Hammer Bakker.


Rådgivningens omfang:

Totalrådgivning: skitsering, projektering, udbud, fagtilsyn og byggeledelse.

​​VIL DU VIDE MERE?

Niels Andersen

Projektchef, Partner

Nils Pagh Andreasen

Kreativ leder, Partner

Et hus i skoven

Et rustikt træhus var afsættet for det nye hus der ligger på en bakketop ude midt i skoven. Målsætningen var, at huset skulle lægge sig op ad traditionen for et skovhus med traditionel geometri og materialevalg, men at det samtidig skulle udføres i et nutidigt formsprog og detaljering.

I det spændingsfelt er huset opført som et traditionelt længehus med udhæng og synlig konstruktion i ru tømmer, og med store markante glasflader der udvisker grænsen mellem ude og inde. Naturen opleves uforstyrret inde i huset, og på de svævende terrasser udenfor, mærkes varmen og hyggen fra husets indre.

​​

Huset er udført i grantræ fra yderst til inderst, og den udvendige beklædning af såvel tag som facader er behandlet med trætjære, som på varme solskinsdage giver mindelser om lugten ved en gammel norsk stavkirke. Med trætjæren der med tiden opnår en smuk patinering, falder huset smukt ind i omgivelserne.

​​

Når en af husets staldøre åbnes, kommer en petroleumsblå farveplet til syne, som en smuk kontrast til husets jordfarver.

​​

I september 2015 er huset præmieret af Aalborg Kommune i forbindelse med Arkitekturens Dag, og i dommerkomiteens motivering står der:

​​

"Smukt beliggende i det indre Hammer Bakker ligger et lille fristed mellem skovens træer. Bebyggelsen er sympatisk i dens ydmyge væsen, der samtidig indeholder store kvaliteter i sit materialevalg og den enkle detaljering. Huset er bygget af grantræ fra yderst til inderst. Her er der indlevelse i stedets kvaliteter, hvor det er gjort muligt at bo i en smuk ramme."

Kastetvej 21a, Aalborg |   Søren Frichs Vej 38c 2.sal, Åbyhøj   |   Strandvænget 25, København Ø.   |   Tlf.: 70 27 11 31